AmadeusEnsemblet er et symfonisk blæserensemble med 2 fløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, C-klarinet, bassethorn, basklarinet, 2 fagotter, 4 horn og kontrabas. Ensemblet spiller klassisk og ny musik for 12-16 blæsere. Specielt har ensemblet bestilt og uropført nye værker af danske komponister og ofte medvirker der solister ved koncerterne.
AmadeusEnsemblet afholder koncerter for symfonisk blæserensemble i april og november måned. Derudover opfører ensemblet musik for 8 blæsere og solist samt Mozarts Gran Partita året rundt efter nærmere aftale. AmadeusEnsemblet afholder primært koncerter på Sjælland, men gæster også sommetider Fyn og Jylland.
1. Musik for symfonisk blæserensemble
AmadeusEnsemblet spiller klassisk og ny musik for symfonisk blæserensemble (12-16 instrumenter). Nyt koncertprogram hvert halve år.
(75-120 min.; 8.000 – 12.000 kr.)
Koncerten er tidligere holdt: Samme program opføres kun 3 gange. Lignende koncerter er afholdt i Rundetårn, Kronborg Riddersal, Herlufsholm Kirke, Helsingør Domkirke og mange andre kirker på Sjælland.
2. Musik for 8 blæsere og solist
AmadeusEnsemblets blæseroktet spiller koncertarier og uddrag af Mozarts operaer med sangerne Pernille Bruun og Linnéa Lomholt som solister. Nyt repertoire hvert år.
(60-100 min.; 8.000 – 10.000 kr.)
Koncerten er tidligere holdt: Samme program opføres kun 3 gange. Lignende koncerter er afholdt i Sorø Klosterkirke (Sorø Internationale Musikfestival), Sions Kirke (Østerbro) og på Marienlyst Slot (Helsingør).
3. Mozarts Gran Partita for 13 blæsere
AmadeusEnsemblet opfører Mozarts kendte og elskede værk Gran Partita for 13 blæsere. Dirigenten fortæller undervejs om Mozart, musikken og tiden.
(60 min.; 9.000 kr.)
Koncerten er tidligere holdt: Mørdrup Kirke (31-10-2010), Havnar Kirkja, Færøerne (24-05-2010), Skt Jørgens kirke (Næstved Musikforening 13-09-2015).