Kirkekoncerter og musikalske foredrag

Dorthe Zielke, trompet (solo eller med orgel og evt. sang)

Kontakt: Dorthe Zielke
Telefon: 21650608
E-mail: dz@trompetist.dk
Hjemmeside: www.trompetist.dk

Solist v. kirkelige handlinger
Varieret program

Dorthe Zielke, trompet (solo eller med orgel og evt. sang) 
"Trompetsolist", "Trompet/orgelkoncert", "Sang/trompet/orgel" eller "Billedkoncert med trompet, orgel og Arne Haugen Sørensens kirkekunst".

Dorthe Zielke afholder koncerter i hele landet.

1. Solist ved kirkelige handlinger

Med fokus på musik, klang og tilpasning til begivenheden.
Repertorie: Prins Jørgens March, Bachs Air, Jesu bleibet meine Freude, Händels Largo, Te Deum, Trumpet Tune, What a wonderful world m.fl.
Video: www.youtube.com/watch?v=dbv2madZDXI
(Honorar fra 2000-5000 kr.)


2. Varieret program for trompet og orgel

Dorthe Zielke og Søren Johannsen (organist i Chr. Kirke, Kbh.) har spillet kirkekoncerter sammen siden 1999. De har udgivet fem cd’er med musik for trompet og orgel, de seneste tre på pladeselskabet Naxos. Deres indspilning fra 2009 er kåret som “UGENS CD” på P2. I august 2014 modtog de Valby Kulturpris for anerkendelse af deres udbredelse af de store mestres værker i en højt kvalificeret fortolkning i et fint afstemt samspil mellem musik og billedkunst, herunder i samarbejdet med kunstmaler Arne Haugen Sørensen.
Musik af kendte komponister fx Bach, Händel, Wagner, Dvorák, Grieg og Carl Nielsen.
“Bach & Billeder”: Koncert med uddrag fra Bachs Matthæuspassion for maleri, trompet og orgel. Under koncerten projiceres Arne Haugen Sørensens betagende billeder om lidelsesberetningen op i kirkerummet. Billedkoncerterne bliver ofte en del af musikgudstjenester.
"Carl Nielsen i ord, toner og billeder”: Musik af Carl Nielsen er på repertoiret. Under koncerten projicerer vi en betagende fortælling om komponisten med billeder, tekst og film.
“Luther Musik”: En koncert der med visuel fortælling på storskærm når rundt om både mennesket Martin Luther, reformatoren og reformationen. Musik fra de sidste 500 år arrangeret for forskellige trompeter og orgel.
“Næst efter Gud er musikken det, som mest fortjener at fejres” - Martin Luther
Video: www.youtube.com/watch?v=YGc39pMRjHY


3. Sang, trompet og orgel

Triokoncerter med Kgl. Kammersanger Stig Fogh Andersen
Repertoire: Bach Johannespassionen, Wagner Opera og Negro Spirituals. 
Stig Fogh Andersen er en af verdens mest efterspurgte Wagner-sangere. Han har sunget samtlige af Wagners store tenorpartier på de største operahuse i byer som New York, Zürich, Berlin, München, London og Tokyo. Han synger Leander i Carl Nielsens Maskarade, Tamino i Mozarts Tryllefløjten, Jonathan i Carl Nielsens Saul og David, titelpartiet i Per Nørgårds Siddharta, Don José i Bizets Carmen, Kong Erik og Rane Johnsen i Heises Drot og marsk, Florestan i Beethovens Fidelio, titelpartiet i Brittens Peter Grimes, titelpartiet i Verdis Otello og Hermann i Tjajkovskijs Spar Dame. 
Triokoncerter med sopran Louise Fribo
Repertoire: Bach, Händel, Franck og kendte musical hits. 
Louise Fribo er kendt som solist I forbindelse med opera og musicals i både ind- og udland. Operahuse i Hamborg, Wien, Lyon og Salzburg Festivalen har hørt hendes lærkesvæv, højtflyvende koloraturer, inderlighed og nærvær. Hun har bl.a. indspillet Mozarts opera “Il Sogno di Scipione” på Deutsche Grammophone live fra Salzburgfestivalen. Hun har et stort hjerte og flair for barokmusik. 
Triokoncerter med Gitta-Maria Sjöberg. 
Repertoire: Mozart, Dvorák, Puccini og Vintersange af Matti Borg
Gitta-Maria Sjöberg har optrådt overalt i verden og synger bl.a. rollen som Mimi i La Bohéme, Madame Butterfly, titelrollen i Carmen, Elisabeth i Don Carlos, Sieglinde i Ringen og Eurydike. 
(60/90/120 min. Honorar fra 12.000 kr.)


4. Julekoncert

"Händel & Haugen": Koncert med uddrag fra Händels Messias for maleri, trompet og orgel. Under koncerten projiceres Arne Haugen Sørensens flotte og fortællende billeder om Jesu fødsel op i kirkerummet.
Video: www.youtube.com/watch?v=V6NNFvw9SWU
(60/90 min. Honorar fra 9.000 kr.)



5. Nytårskoncert

Festlig koncert i januar måned, naturligvis med flot arrangement af “Vær velkommen Herrens år”

(60/90 min. Honorar fra 7.500 kr.)

Citater fra pressen:


"Man må lette hatten og nikke anerkendende", Musikeren
"En super koncert", Midtsjællands avis

"Smaddermusikalsk", Jyllandsposten

"Repertoiret er rent guf", www.dr.dk
"En sammenhængende og helstøbt udgivelse", Kristeligt Dagblad
"Händels korværk uden sang, men så musikken alligevel i den grad synger", Politiken
"Erfaringen siger tydeligt, at en kirkekoncert med Dorthe Zielke og Søren Johannsen trækker det største antal tilhører i rækken af sommerkoncerter. Blidhed og styrke går hånd i hånd i trompetistens udtryksmiddel. Her bliver det også bevist, hvilken udmærket akkompagnatør Søren Johannsen er. Duoen finder hinanden i et præcist, boblende nærvær, og at de har det godt med hinanden, er indlysende hørligt.", Bornholms Tidende
"Ordløs Matthæuspassion overrasker i flot udsættelse for trompet og orgel
Orgel og trompet tilføjer simpelthen en ekstra dramatisk dimension. Bemærkelsesværdigt er det også, at Dorthe Zielke spiller på hele seks forskellige trompeter. Selvom påsken er ovre for denne gang, så kan man sagtens stadig lytte til denne meget vellykkede indspilning. Bachs passionsmesterværk er nemlig musik til livet og hverdagen og ikke på nogen måde eksklusiv over for den netop overståede højtid.", KirkeniKobenhavn.dk

"Det er på både overbevisende og varierende måde lykkedes at udfolde mange af nuancerne af det oprindelige værk for solister, kor og orkester – dels ved at lade Dorthe Zielke veksle mellem hele fem trompeter.", PO-bladet