Lærer.
Jeg er født i 1952. Var med i kollektivbevægelsen i 70´erne og var med til at starte økologisk landbrug op i Østjylland. Jeg har arbejdet som lærer på en friskole i mange år og er desuden aktiv spillemand, sanger, sangskriver og historiefortæller. Jeg har 3 voksne børn og er både morfar og farfar.
Torben Wahlstrøm holder foredrag i hele landet.
1. Nils Holgersen flyver igen
I 2009 er et 100 år siden, at Selma Lagerlöf modtog Nobel-prisen bla. for Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige.
Jeg har skabt en, hvad jeg kalder, fortælle – koncert ud fra Selma Lagerlöfs store bog: Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige. Jeg fortæller og synge historien med hovedvægten lagt på Nils´ forvandling og det centrale spørgsmål: Hvordan bliver han menneske igen? Ja, hvad vil det egentlig sige at være menneske?
Min fortælling indeholder 5 nyskrevne sange, som jeg fremfører med guitar akkompagnement. Sangene har alle omkvad og de er nemme at synge med på.
Arrangementet er velegnet for børn og voksne.
(50-60 min.; 3.500 kr. plus transportvederlag)
Arrangementet er tidligere holdt: Lemming Kirke d. 24.02 2008, Alderslyst Kirke d. 28.02 2008, Kulturhus Trekanten, Ålborg d. 24.11 2007
2. Hvor kommer sangene fra? Et musikalsk foredrag
Jeg fortæller om processen og baggrunden for nogle af mine sange og fremfører dem. Enkelte sange lærer vi.
Mine sange omhandler alle lives forskellige tildragelser: Fødsel, konfirmation, sølvbryllup, død, skilsmisse, længsler og lyst og kærlighed.
Jeg synger på dansk og er inspireret af folkemusikkens sprog.
(60- 90 min.; 3.500 kr.)