1. Der er aldrig hjul på en drømmeseng - litteraturkoncert med Robert Reinhold
Om RUSTVOGN I CIVIL, Musikmagasinet Gaffa, Esben Strunk, 2013
”... den debuterende lyriker er velsignet med en stemme, som gør recitationerne til en fornøjelse i sig selv.”
I samarbejde med slagtøjsspiller Frans Hansen giver forfatteren, skuespilleren og sanger/sangskriveren Robert Reinhold lune, musikalske og personlige eksempler på sit flerfacetterede forfatterskab, der består af såvel prosa og poesi, som sange og dramatik.
Litteraturkoncerten er en skøn og i øvrigt fleksibel blanding af oplæsning fra romanen ”DER ER ALDRIG HJUL PÅ EN DRØMMESENG”, samt akustiske udgaver af sangene fra digtsamlingen ”GLASSKÅR I BLODET” og musikalbummet ”RUSTVOGN I CIVIL”.
Litteraturkoncerten varer ca. 45 min. og kan eventuelt suppleres med et foredrag eller samtale om inspiration, kreativitet og sammenfald i det alsidige forfatterskab, der spænder over såvel dramatik, skønlitteratur, musik og poesi.
Robert Reinhold afholder arrangementer i hele landet.