Kirkekoncerter og musikalske foredrag

Josefine Ottesen & Jan Schønemans Kvartet

Kontakt: Jan Schønemann, Skovvej 51, 5700 Svendborg
Telefon: 4042 3266
E-mail: schoneman@gmail.com

Josefine Ottesen er kendt af de fleste børn og unge i Danmark. Gennem de sidste tredive år har hun skrevet et utal af titler til de unge læsere, og hun er en af de bedst repræsenterede danske forfattere på såvel folke- som skolebiblioteker.
Jan Schønemanns Kvartet består af rutinerede musikere med mange års erfaring i snart sagt alle genrer fra kirkemusik over grønlandske polkaer og til Jimi Hendrix.

Josefine Ottesen & Jan Schønemans Kvartet afholder koncerter i hele landet.

1. Familiearrangementet "Eventyret om Fjeren og Rosen" - en koncertfortælling for alle aldre

Der er mulighed for en dejlig familieoplevelse, når forfatteren Josefine Ottesen sammen med ”Jan Schønemanns Kvartet” opfører koncertfortællingen ”Eventyret om Fjeren og Rosen”. 
Josefines bog, der er forlæg for koncertfortællingen, har opnået klassikerstatus i de snart 30 år, der er gået, siden den udkom første gang i 1986. I 1987 blev den tildelt Kulturministeriets Børnebogspris, og bogen har siden dannet udgangspunkt for både radiofortælling, dramatisering og storytelling.
I koncertfortællingen ”Eventyret om Fjeren og Rosen” samles trådene, når Josefine genfortæller historien akkompagneret af Jan Schønemanns og Christian Søgårds fine og fabulerende musikalske arrangementer. Kvartetten består udover Jan Schønemann på guitar og Christian Søgård, keyboard og hamonika, af Agnar Ellebye, bas, og Mads Stephensen, slagtøj, og de forstår i en sjælden grad at spille op til forfatterens eventyrlige fortælling. Der venter en dejlig fællesoplevelse for alle fra 5 år og op. 
Læs evt. mere her: www.fjerenogrosen.yup.dk/
Se og lyt her: www.youtube.com/watch?v=vj2AbzJm6VQ

(Varighed: 70 min. (Kræver to timers opstillingstid og ca. 45 min. til at pakke ned) Pladskrav: 3 x 3 m.; pris: 10500 kr.)