Helle Asmild er musiker og historiefortæller.
Efter sin uddannelse ved Det Jyske Musikkonservatorium som klassisk accordeonist i 1996 og en efterfølgende række af kirkekoncerter, sprang hun glad i ”mødrefællen”, som det også hedder, når kvinder vælger at bruge nogle af deres år på andet end lønnet arbejde. Nu, 10 år og 5 børn senere, er Helle Asmild atter begyndt at dele ud, både fra det musikalske univers, fra eventyrenes og fra sit eget liv.
Helle Asmild holder koncerter i hele landet (Bornholm undtaget)
1. Pilgrimsfærden
Hvilke historier gemmer der sig mon bag titlerne ”Det lille hvide æsel” eller ”under bordet” ?
Det vil Helle Asmild give et bud på, når hun spiller suiten ”Histoires” af Jaque Ibert (1890-1962) på accordeon (klassisk harmonika).
Programmet byder på en blanding af klassisk musik og historiefortælling, og historien, ja det er Helle Asmilds egen fra sin pilgrimsvandring mod Santiago de Compostella, alene og med et barn på armen!
Den vekselvirkning, der i dette program skabes mellem fortælling og musik, giver også dem blandt publikum, der ikke er så vant til at lytte til klassisk musik, en intuitiv forståelse, fordi historierne skaber indre billeder, som musikken giver mulighed for at ”synke ned i”.
”Du kan ikke bære både dit barn og din bagage op og ned af Camino de Santiagos bjergskråninger – det er umuligt!”
”Jamen, så køber jeg da bare et æsel!
Ingenting blev, som hun havde drømt om - heller ikke æslet…….
Helle Asmild væver musikken ind i sin fascinerende fortælling om at tage på pilgrimsfærd med et lille barn og tro på, at det nok skal gå.
(60-90 min.; 5000 kr. + transport)2. Julemusik fra Afrika og Danmark
Hvad sker der, når man blander en kenyansk perkussionist med en dansk musikfamilie?
Hvad sker der, når man sætter afrikanske rytmer til europæiske julesange?
Hvordan lyder en kenyansk julemelodi?
Hvad betyder julen i Kenya og hvordan fejrer man den?
Hvad betyder kristendommen og det kristne budskab, hvis man er vokset op i en lille kenyansk landsby - eller i Nairobis slum?
Vi er mor en dansk musikfamilie, der har haft den store glæde at spille og optræde i Kenya sammen med Reagan Oduor Nyachienga, som er perkussionist og kenyaner. Jeg spiller accordeon/harmonika og min mand og mine børn (hvoraf de to ældste går på MGK) bidrager med h.h.v. klarinet, violiner, mandolin og sang.
Nu er det Reagans tur til at besøge os i Danmark, og derfor vil vi gerne gøre det samme, som han gjorde i Kenya: Benytte lejligheden til at vise andre, hvad der sker, når forskellige kulturer og traditioner mødes.
Vores program består af:
• En koncert med danske, europæiske og afrikanske julesange.
• Fortællinger om hvordan åbenhed og nysgerrighed kan skabe venskaber på tværs af kontinenter, og hvordan viljen til at lære af andre lærte os noget vigtigt om os selv.
• Hvad er kristendom i Kenya - og kan vi lære noget af det? Og hvad mener Reagan, når han siger, at danskere og kenyanere på vigtige punkter ligner hinanden?
(60-90 min.; 5000 kr. + transport)