Kirkekoncerter og musikalske foredrag

Jazz og salmer

Kontakt: Jakob Elvstrøm, Rugvænget 9, 8340 Malling
Telefon: 2972 2645
E-mail: jakob@elvstroem.com
Hjemmeside: www.jazzogsalmer.dk


Jazz og Salmer er en trio med orgelprofessor ved Det Jyske Musikkonservatorium Ulrik Spang-Hanssen på hammond-orgel, alt-saxofonisten Jakob Elvstrøm og trommeslageren/percussionisten Jeppe Wessberg Christensen.
Trioen har i fællesskab arrangeret en række af N.F.S.Grundtvigs fineste salmer og sange i et mere moderne tonesprog. Fra den muntre kærlighedssang "Til min Marie" over den dystre "Lille Guds barn" til den smukke og enkle "Dejlig er den himmelblå".

"Under hele koncerten sad jeg og tænkte; Hvornår kan de komme og spille igen? Fordi jeg syntes, det lød så godt!"
Tina Godiksen, organist, Hals kirke.

1. Grundtvigs Greatest - Jazz'ede fortolkninger af Grundtvigs fineste salmer



2. Kirkeåret rundt med Grundtvig



3. På rejse med Grundtvig (med udgangspunkt i Grundtvigs mange udlands-ophold)


Udover ovenstående indgår Jazz og Salmer meget gerne i nye tema-koncerter/gudstjenester.

”Mine forventninger var tårnhøje og blev mere end indfriet, da ”Jazz og Salmer” spillede til en koncertgudstjeneste i Grindsted Kirke. En lang række melodier til Grundtvigs salmer blev spillet, så englene måtte slå takt til musikken. Jakob Elvstrøms saxofon og Ulrik Spang-Hanssens hammondorgel suplerede hinanden på fornemste vis.
Særligt pinsesalmen ”I al sin glans nu stråler solen” var imponerende. Med sin blanding af himmelsus og østerlandsk mystik, var det tæt på, at Helligånden – pinsens hovedperson - visualiseredes i musikken. Her kom særligt Jeppe Wessberg Christensen på arbejde med en mængde rytmeinstrumenter. Senere var taget ved at løfte sig, da en funky udgave af ”Den signede dag” fyldte kirkerummet.
Kort sagt: En fantastisk oplevelse med nogle superprofessionelle musikere!”
Egil Hvid-Olsen, sognepræst i Grindsted Kirke

Jazz og Salmer vil imellem numrene kort introducere Grundtvigs tanker om teksterne og centrale hændelser i hans omtumlede og dramatiske liv.

Jazz og Salmer spiller i hele landet.

(60 min.; 6.500 kr. ekskl. transport)