Anja Præst og Maren Hallberg er professionelle musikere, uddannede fra folkemusiklinjen på det Fynske Musikkonservatorium.
Anja Præst spiller klarinet, basklarinet og synger og Maren Hallberg spillerharmonika og synger og begge er trænede historiefortællere.
De har begge spillet hundredvis af koncerter samt skolekoncerter for Levende Musik i Skolen. Denne viden omsættes nu i kirkeligt regi.
Maren Hallberg og Anja Præst afholder koncerter i hele landet.
1. Den lille Sjæls rejse - en musikalsk fortælling for børn, minikonfirmander (og voksne)
Dette er musik-fortællingen om Den lille sjæl, som besøger Gud for at få hjælp til at finde ud af, hvem den er og sendes på en eventyrlig rejse i følelsernes øhav.
Undervejs inddrages børnene med klap, sang og spil på tordenplade og fløjter.
(45 min.; 5500 Kr. + transport)
"Den lille Sjæls rejse er en følsom og smuk oplevelse, hvor oversættelsen mellem musik og følelser er på et formidabelt højt plan. Tempoet sidder lige i skabet, og de tre følelser, som særligt ”forklares”, står knivskarpt formidlet gennem musikken og dialogen. Gruppen har publikum med hele vejen og griber alle med musikken og børnenes medvirken. De afslutter på smukkeste vis med at spille publikum ud – det sætter sig lige i smilet." Folkekirkens Skoletjeneste Odense, Esbern Skovgaard.
"Den lille Sjæls rejse er i grundtvigsk forstand både en oplysende og oplivende musikalsk rejse, som såvel minikonfirmander som konfirmander utvivlsomt vil kunne få glæde af. Både til at uddybe deres forståelse af sig selv og til at diskutere vigtige livsemner med hinanden. Denne "forestilling" er også egnet som emne for en smuk og lødig gudstjeneste for hele familien i alle generationer."
- Tidligere domprovst, Chr. Dickmeiss
2. Festlig høstkoncert med folkemusik
En folkemusik koncert med små fortællinger om høsttraditioner og gamle spillemænd.
(Koncert længde efter ønske. Vi kan også indgå som en del af Gudstjenesten. Pris efter aftale)