Kirkekoncerter og musikalske foredrag

Duo Kontrabas

v. Mette Thue og Kresten Andersen, Annettevej 8, st. mf, 8220 Brabrand
Telefon: 3511 0387
E-mail: duokontrabas@gmail.com
Hjemmeside: www.duokontrabas.dk

Duo Kontrabas består af Mette Thue (guitar/sang) og Kresten Andersen (kontrabas/sang). Med en baggrund i musik og teologi har de siden 2005 spillet, sunget og fortalt i kirker - for børn, unge og ældre. Mette Thue er cand.mag. i Musikvidenskab og Æstetik & Kultur og Kresten Andersen er teolog - begge uddannede fra Aarhus Universitet.

Duo Kontrabas holder koncerter i Jylland og på Fyn.

1. Bluegrass, roots og fortælling

Bassen smælder, guitaren swinger og de to musikere synger solosange og duetter. Duo Kontrabas udmærker sig ved det tætte sammenspil mellem den energiske guitar og de rytmiske smæld fra bassen samt unikke, tostemmige vokalarrangementer. Gennem indlevende fortælling, sang og musik formidler duoen amerikansk bluegrass og roots, så også de der ikke forstår engelsk kan følge med. 
Sangene skildrer menneskers livsvilkår: længsel, ensomhed, fællesskab, kærligheden og døden. Alle sangene er personlige fortolkninger af blandt andre The Carter Family, Johnny Cash, Gillian Welch og Alison Krauss.
Kirkens rum egner sig godt til bluegrass og roots, da disse genrer, ligesom gospel, har et kristent grundlag.

(65 min.; 5000 kr. + transportudgifter. Tillæg for musikanlæg ved koncert i sognegården)

Koncerten er tidligere holdt: Løgumkloster Refugium; Hornslet Kirke; Nørgårds Højskole.